Jeg tænker, at det måske er en noget ensidig fortolkning af Mc. D’s lukning.
Da ‘Ungeren’ stadig lå der, var Nørrebros Runddel i langt højere grad et knudepunkt, et sted på bykortet når det gjaldt festlige steder at bevæge sig hen i nattelivet. De besøgende på Mc. D var dermed ikke nødvendigvis de ‘autonome’ selv (hader betegnelsen, men må hellere matche sprogbrug), men snarere de besøgende.
Ungdomshuset var åbent for alle! Jeg kender rigtig mange mennesker som kom derinde i ny og næ når der var et spændende musiknavn på plakaten, som ikke var anarkister eller hadede USA osv. Jeg selv er kommet derinde. Jeg kaster ikke med brosten!
Det kunne også være det skyldtes trafikomlægning – at store dele af Nørrebrogade blev busrute, yderligere var og er der enormt meget vejarbejde i området. Er man i bil er det næsten umuligt at parkere.
Så selvm jeg godt kan se humoren i dit postulat, så bider jeg ikke på. Savner lidt mere perspektiv og en overvejelse af andre parametre der kunne ligge til grund for enden på den gyldne måge på Runddelen.
Selvfedme har jeg intet imod. Hellere dét, end at gå rundt som en stor undskyldning for sig selv og sine ligesindede.
Der findes i min optik flere måder at være selvfed på, og ikke alle disse måder involverer, at man stikker sin næse i andres affærer, prædiker eller på andre måder opsøger andre menneskers “fejl” for at hævde sig selv.
Jeg tror på, at man skal elske sig selv, kende sig selv og respektere sig selv. En optimistisk tro på egne evner – så begynder det at blive selvfedt – mener jeg ikke skader. Igen… Hellere et menneske som tror på sig selv, står ved sig selv og omfavner sig selv, end et menneske som holder taler om dårligdomme, utilstrækkelighed, selvlede, diverse fejl og mangler og hvad har vi.
Der er sikkert mange opfattelser af hvad ordet selvfedme dækker. Men for mig dækker det bare, at man er bevidst om egen værdi og kvalitet. MEN det betyder ikke, at man kanøfler andre for ikke at være det. Dem som ikke er det i en andens øjne, er det forhåbentlig i egne øjne, og det er vel det der gælder.
Hvilket bringer mig til: Hvorfor være så gal på dem du kalder selvfede? Hvorfor føle ubehag ved dem? Hvorfor være så “bange” for dem?
Hvis et menneske står ved sig selv og sine holdninger, ved hvem han/hun er og har at tilbyde, så burde disse selvfede mennesker og deres moralprædiken vel egentlig prelle fuldstændig af 
Så måske dem der er vrede på de selvfede, SELV føler sig utilstrækkelige, og så handler det mere om dem selv end om de selvfede. 
Og det gør det jo oftest når vi er ude med riven – handler meget mere om os selv, end modstanderen
